Sådan opgraderer du dit look

Måske er du træt af at gå i det samme tøj hele tiden, og du tænker måske, at det er på tide at udskifte hele garderoben. Det er meget almindeligt at blive træt af sit tøj, men det kan være en dyr omgang at købe tøj hele tiden. Det er således ikke nødvendigt at smide alt dit kluns væk, for du kan med lidt tilbehør få dit tøj til at se nyt og lækkert ud. På denne måde kan dit klædeskab få nyt liv, og du undgår at lave for mange dyre køb, der vælter budgettet.

5 ting, der kan redde ethvert outfit

  1. Store øreringe
    En af de helt store modetrends lige nu er store øreringe – jo større jo bedre. De famøse hoop-øreringe og øreingeringe med frynser er især synlige i modebilledet lige nu. Ligeledes kan du vælge lange, flagrende øreringe, eller nogle med perler eller en vild farve. Store øreringe vil give dit outfit et pift og et glamourøst look.
  2. En farverig taske
    Hvis du som mange andre danskere ofte går i sort eller gråt tøj, så kan en taske med en frisk farve give dit outfit et løft. For tiden er det farver som mørkelilla, dyb rød og flaskegrøn, der pryder modebilledet.
  3. Leggings
    I stedet for at gå ud og købe dyre jeans, er det en mulighed at skaffe sig nogle leggings. Leggings kommer i mange farver og mønstre, så du selv kan vælge, hvad der passer til dit look. Leggings med læderlook giver et råt look, mens leggings i vilde mønstre og farver gør dit outfit sjovt og humørfyldt.
  4. Fede sko
    Hvis du vil have et look, der virker velovervejet, så er det vigtigt med en god sko. Du kan vælge en sort støvle med en lille hæl for et klassisk look. Du kan også vælge en sko med en høj hæl og en iøjnefaldende farve, hvis du vil være chick og lækker. Hvis du skal løbe rundt hele dagen, kan du vælge sneaks med et vildt mønster – guld glimmer eller lignende.
  5. Solbriller
    Foråret er lige om hjørnet, og det er tid til at finde solbrillerne frem. Her kan du også gå efter en frisk farve eller mønster. Eller prøv cat eye-formen eller helt runde briller for et anderledes look.

Gør det sjovt

Det vigtigste, når du skal pifte din garderobe op, er at du har det sjovt imens. Der kan gå sport i den, når man først finder ud af, hvilke sjove ting, der kan tilføjes til sit outfit. Der er et væld af muligheder, når det kommer til mode. Undersøg eventuelt modeblogs for at finde de nyeste trends og spørg dine veninder til råds, så du kan få inspiration. Du kan starte med at finde dine leggings her.

Kay Bojesen

Kay Bojesen (1886-1958) er i dag husket som en af de mest banebrydende designere i dansk kunstindustri.

Han startede oprindeligt i købmandslære, men skiftede i 1906 retning og kom i stedet i lære som sølvsmed hos Georg Jensen. Kay Bojesen blev færdigudlært i 1910, og i de næste år arbejde han som svend i blandt andet Tyskland og Paris, men allerede tre år efter besluttede han sig for at vende hjem og blive selvstændig i København.

På trods af hans oplæring som sølvsmed skulle det dog hurtigt vise sig, at hans egen nysgerrighed ikke tillod ham kun at designe i sølv, og han begyndte at eksperimentere med mange materialer som stål, bambus og træ, hvilket gav grobund for noget af det mest kendte design i dansk historie.

Hans tidlige arbejde var især inspireret af art nouveau og jugendstil, men i dag er han primært husket for rene linjer og en funktionalistisk stil, der prægede hans senere design.

Behageligt bestik fra Kay Boyesen

Kay Bojesen brød sig ikke om den unødvendige ornamentik og klodsede design, der dominerede datidens bestik, hvilket kom til udtryk, da han i 1938 designede sit første sølvbestik.

Han lagde vægt på, at bestikket ikke skulle fremkalde brugerens opmærksomhed på en ubehagelig måde. I stedet skulle bestikkets design tage udgangspunkt i det behov, som det skulle dække, men stadig bevare et æstetisk design.

Dette bestik skulle senere blive kendt som Grand Prix, da det i 1951 tog førstepladsen på Triennalen i Milano for det enkle og tidsløse design. Mange producenter har i årenes løb valgt at re-designe Gran Prix bestikket, men originalen er stadig en dansk designklassiker og kan i dag findes på alle danske ambassader i verden.

Kay Bojesen dyr i træ

I hans udforskning af alternative materialer fangede især bøgetræ hans opmærksomhed. Han begyndte at se potentialet i træets naturlige linjer og velegnethed til industriel forarbejdning. I dag husker vi ham imidlertid for hans trælegetøj, hvor han således kombinerede kunsthåndværk med legetøj og designede produkter, der både tiltaler børn og voksne. Figurerne fulgte hans tidligere designprincipper om bløde linjer, og de føles derfor menneskelige og behagelige at have i hånden.

Kay Bojesen Aber, elefanter og bjørne

Aben, elefanten og bjørnen er i dag nogen af de mest kendte stykker trælejetøj af Kay Bojesen.

Aben blev designet i 1951 ud fra Kay Bojesens ide om, at linjer skal smile, og bjørnen og elefanten fulgte hurtigt efter. Kay Bojesens mål med designet var ikke at efterligne virkelig dyr, for dette ville kun gøre dem til en erstatning af noget, der alligevel var bedre i virkelighed.  I stedet skulle dyrene af træ have deres egne personlighed, som det var op til den enkeltes fantasi at opdigte.

Rosendahl købte i 1990 retten til at producere et udvalg af Kay Bojesens legetøj og Grand Prix bestikket.  Aben, bjørnen og elefanten er således i produktion i dag og kan købes i mange forretninger.  De dyr, der ikke længere er i produktion, bliver i stedet købt eller solgt til store beløb på auktioner i dag og er meget eftertragtede.

Du kan blandt andet købe dyr fra Kay Bojesen hos Olisan.dk.