Sådan sætter du et personligt præg på indretningen

Der skal ikke meget til for at få din bolig til at afspejle din personlighed, hvis du er blevet træt af det simple, enkle og kedelige udtryk, der med tiden har sneget sig ind i din indretning. Plakater, collager og fotovægge sammensat af dine egne personlige fotos kan få din indretning og din bolig til at vise, hvem du er som person. Det kræver kun nogle enkelte overvejelser, og resten er klaret med et snuptag. Læs med her for at få tips og tricks til at gøre din bolig mere personlig.

Hæng dine bedste minder op på væggen

En fotovæg er en rigtig god måde at lade din personlighed spille en rolle i indretningen. Fotovæggen gør det nemlig muligt at samle alle dine favoritfotografier og yndlingsoplevelser i fælles forening og på den måde skabe et ekstraordinært univers. Du kan hænge fotografierne i lige linjer eller lave en mere rodet opsætning – det er virkelig kun fantasien, pladsen og antallet af fotografier, der sætter grænser.

Hvis du sætter fotografierne i forskellige rammer med hvert sit design, vil det kun gøre udtrykket endnu mere spændende. En fotovæg er en rigtig god måde at samle dine bedste fotografier på, og du skal kun lige kaste et kort blik på væggen for at blive mindet om alle de fantastiske oplevelser, du har haft. Din nye fotovæg er altså et personligt element i indretningen, som vil skabe glæde og smil hver eneste dag.

 

Mange muligheder for en personlig indretning

Hvis du er til en mere simpel og moderne indretning, kan du overveje at få printet alle dine favoritfotografier som plakater. På den måde vil dine personlige minder blive en naturlig og stilsikker del af indretningen i dit hjem, og du vil ligesom med fotovæggen mærke et sug i maven, hver gang dit blik falder på plakaterne. Du kan gøre plakaternes udtryk endnu mere interessant, hvis du sætter hver enkelt plakat i antikke og unikke rammer. En plakat i god kvalitet, klare farver og med et tydeligt motiv vil lade dine mest værdifulde minder komme til sin fulde ret, og du vil have en oplevelse af at være tilbage i øjeblikket. Uanset om du vælger at skabe en unik fotovæg eller printe dine fotografier som plakater, er det den perfekte måde at sætte et personligt præg på din indretning.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *